1. Mosebog 30:21-29 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

21. Senere fødte hun også en datter, som hun kaldte Dina.

22. Derpå greb Gud ind i Rakels situation. Han hørte hendes bøn, og hun blev gravid.

23-24. Hun fødte en søn, som hun kaldte Josef. “Gud har borttaget min skam,” sagde hun. “Må han give mig endnu en søn!”

25. Kort tid efter at Rakel havde født Josef, sagde Jakob til Laban: “Nu vil jeg gerne rejse hjem.

26. Lad mig tage af sted med mine koner og mine børn. Du ved, at jeg har betalt for dem ved at arbejde for dig i mange år.”

27. “Åh, du må ikke forlade mig,” indvendte Laban. “Jeg har jo set, hvordan Herren har velsignet mig på grund af dig.

28. Sig mig, hvad du forlanger i løn, så vil jeg betale det.”

29. Jakob svarede: “Du ved selv, hvor trofast jeg har tjent dig gennem årene. Din husdyrflok er vokset enormt.

1. Mosebog 30