1. Mosebog 29:9-18 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

9. Mens Jakob stod og snakkede med hyrderne, kom Rakel med sin fars får, som hun passede.

10. Da Jakob så Rakel, sin morbrors datter, og fårene, gik han hen og væltede stenen til side og hentede vand til sin onkels får.

13. Så snart Laban hørte, at hans søstersøn Jakob var kommet, løb han ud for at møde ham. Han omfavnede ham, kyssede ham på kinden som hilsen og tog ham med hjem. Dér fortalte Jakob ham hele sin historie.

14. Og Laban udbrød: “Tænk engang, det er min egen slægtning, der er kommet.”Da Jakob havde boet hos sin onkel en måneds tid,

15. sagde Laban: “Selv om vi er i familie, er det ikke meningen, at du skal arbejde gratis for mig. Sig mig, hvor meget du vil have i løn.”

16. Laban havde to døtre, den ældste hed Lea og den yngste Rakel.

17. Lea havde kønne øjne, men Rakel var helt igennem smuk og dejlig.

18. Jakob var allerede forelsket i Rakel, så han sagde til Laban: “Jeg vil arbejde for dig i syv år, hvis du vil give mig din yngste datter, Rakel, til kone.”

1. Mosebog 29