5. Jakob begyndte så den lange rejse til Paddan-Aram for at komme i sikkerhed hos sin morbror, Laban, aramæeren Betuels søn.
8. Han forstod da, at hans forældre ikke brød sig om de kanaʼanæiske kvinder.
9. Derfor rejste han til sin onkel Ishmaels familie, og tog Ishmaels datter Mahalat til kone ved siden af dem, han havde i forvejen.
10. Jakob forlod altså Beʼersheba og satte kursen mod byen Karan i Paddan-Aram.
11. Ved solnedgang fandt han et sted, hvor han kunne overnatte. Han brugte en sten som hovedpude og lagde sig til at sove.
12. Han drømte, at han så en trappe, der nåede fra jorden op til Himlen, og Guds engle gik op og ned ad trappen.
13. Oven for trappen stod Herren. “Jeg er Herren,” sagde han. “Din bedstefar Abrahams og din far Isaks Gud! Den jord, du ligger på, tilhører dig. Jeg vil give det her land til dig og dine efterkommere.
14. De skal blive talrige som sandkornene på jorden, og de skal brede sig i alle retninger—mod øst og vest og nord og syd. Og gennem dig og en af dine efterkommere skal alle jordens folk blive velsignet.
15. Jeg vil være med dig og beskytte dig, hvor du end går, og til sin tid vil jeg føre dig sikkert tilbage til dette land. Jeg vil hjælpe dig og opfylde alt det, jeg har lovet dig.”
18. Da han stod op tidligt næste morgen, tog han den sten, han havde brugt til hovedpude, og rejste den på højkant som en mindesten. Derpå hældte han olivenolie ud over den for at indvi stedet til Gud,
19. og han kaldte stedet Betel. Det var i nærheden af den landsby, som i gamle dage hed Luz.