1. Isak kaldte nu Jakob til sig og sendte ham af sted med følgende besked: “Du må ikke gifte dig med en kanaʼanæisk pige.
2. Rejs straks til Paddan-Aram—til din morfar Betuels familie—og find dig en kone blandt dine kusiner, din onkel Labans døtre.
3. Må den almægtige Gud velsigne dig og give dig mange børn, så du må blive stamfar til en stor slægt.
4. Må den velsignelse, han lovede Abraham, følge dig og dine efterkommere, så det land her, hvor vi endnu bor som fremmede, må blive dit—for Gud lovede at give det til Abrahams slægt!”
16-17. Så vågnede Jakob og udbrød forfærdet: “Herren er på dette sted—og jeg vidste det ikke. Det her er bestemt et meget specielt sted. Det er intet mindre end Guds hus og indgangen til Himlen!”
20-21. Jakob aflagde nu følgende løfte: “Hvis Herren vil være med mig, beskytte mig på rejsen, sørge for mad og klæder og bringe mig sikkert hjem til min far—så skal Herren være min Gud!