3. Tag din bue og dine pile og gå ud og skyd mig et stykke vildt.
4. Tilbered så en lækker ret mad—sådan som jeg kan lide den. Bring den så her, så jeg kan nyde den og give dig min velsignelse, inden jeg dør.”
5. Nu stod Rebekka imidlertid og lyttede, da Isak talte til Esau. Så da Esau gik ud for at skyde noget vildt til sin far,
6. kaldte hun på Jakob og sagde: “Jeg hørte din far sige til din bror:
7. ‘Skyd mig et stykke vildt og tilbered det, så jeg kan spise det. Bagefter vil jeg give dig Herrens velsignelse, inden jeg dør.’
8. Men hør nu godt efter, Jakob, og gør nøjagtig, som jeg siger:
9. Gå ud og hent mig to af de bedste gedekid fra flokken, så skal jeg lave en lækker ret mad, sådan som din far kan lide den.
10. Derefter skal du servere maden for din far, så han kan nyde den og give dig velsignelsen, inden han dør.”