14. Han havde får og geder og kvæg i massevis—og desuden mange slaver. Det gjorde filistrene så misundelige,
15. at de fyldte jord i alle hans brønde—de brønde, som hans far Abrahams slaver havde gravet.
16. Kong Abimelek bad derfor Isak om at rejse væk. “Tag et andet sted hen!” sagde han. “Du er blevet os for rig og for stærk.”
17. Så rejste Isak væk derfra og slog sig ned i Gerars dal.
18. Han lod de brønde udgrave, som hans far Abrahams tjenere havde gravet, men som filistrene havde fyldt op efter Abrahams død—og han gav dem de samme navne, som hans far havde givet dem.
19. Under gravearbejdet i Gerars dal stødte Isaks tjenere på en kilde med rindende vand.
20. Men de lokale kvæghyrder skændtes med Isaks hyrder: “Det vand tilhører os!” sagde de. Isak kaldte kilden Esek på grund af den strid, som opstod om den.
21. Isak satte sine folk til at grave en ny brønd et andet sted. Da de lokale hyrder også gjorde krav på den, kaldte han den Sitna.
22. Så flyttede han også væk derfra og lod grave en ny brønd et nyt sted, og da de ikke skændtes om den, kaldte han den Rehobot for—som han sagde: “Endelig har Herren givet os plads, så vi kan brede os i landet.”
23. Senere flyttede han sin lejr til Beʼersheba.