1. Engang var der alvorlig hungersnød i landet—ligesom det var tilfældet på Abrahams tid—og det betød, at Isak flyttede til Gerar, hvor filisterkongen Abimelek boede.
2. Herren havde nemlig åbenbaret sig for Isak og sagt til ham: “Rejs ikke til Egypten, men bosæt dig i det land, jeg giver dig besked om.
3. Du skal bo der en tid som fremmed, og jeg vil være med dig og velsigne dig. For jeg vil give dig og dine efterkommere disse landområder i eje—nøjagtig som jeg lovede din far Abraham.
4. Jeg vil gøre dine efterkommere talrige som himlens stjerner, og de skal tage alle disse lande i besiddelse. Desuden skal alle folkeslag på jorden velsignes gennem en af dine efterkommere.
5. Alt dette vil jeg gøre for Abrahams skyld—fordi han adlød mig. Han gjorde, hvad jeg bad ham om, og tog mine anvisninger alvorligt!”
6. Derfor bosatte Isak sig i Gerar.
7. Da mændene dér spurgte ham ud angående Rebekka, svarede han: “Hun er min søster!” Han var nemlig bange for at sige, at hun var hans kone. Han troede, at de så ville slå ham ihjel for at få fat i Rebekka. Hun var nemlig meget smuk.
8. Men nogen tid efter, da filisterkongen Abimelek tilfældigt kiggede ud ad vinduet, så han, at Isak kærtegnede sin kone Rebekka.
9. Da sendte Abimelek bud efter Isak og udbrød vredt: “Hun er jo din kone! Hvorfor i alverden påstod du, at hun var din søster?”“Fordi jeg var bange for at blive slået ihjel,” forsvarede Isak sig. “Jeg troede, at man ville dræbe mig for at få fat i hende.”