9. Så lagde tjeneren hånden under sin herres lænd og svor på, at han ville gøre, som Abraham havde sagt.
10. Derpå tog tjeneren ti af Abrahams kameler og alle slags kostbare gaver, og begav sig på vej til Nakors by i Aram-Naharajim.
11. Da han nåede frem, lod han kamelerne lægge sig ned ved brønden uden for byen. Det var hen ad aften—ved den tid, hvor byens kvinder gik ud til brønden for at hente vand.
12. “Herre, du, min herres Gud!” bad han. “Vis godhed mod min herre Abraham og lad det lykkes for mig at udføre den opgave, han har pålagt mig.
13. Jeg stiller mig her ved brønden, nu hvor byens unge kvinder kommer ud for at hente vand.
14. Når jeg så spørger en af dem, om jeg må få en slurk vand, og hun svarer: ‘Drik kun, og lad mig også sørge for, at dine kameler får noget at drikke!’—lad det så være hende, du har udset til at blive Isaks kone. På den måde vil jeg være klar over, at du har været nådig mod min herre!”
17. skyndte tjeneren sig hen til hende og sagde: “Giv mig lidt vand fra din krukke!”
18. “Gerne!” svarede hun og tog krukken ned fra skulderen, så han kunne drikke.
19. Da han havde slukket sin tørst, tilføjede hun: “Lad mig også sørge for, at dine kameler får noget at drikke!”
20. Straks løb hun hen til vandtruget og tømte sin krukke. Derefter hentede hun mere vand og hældte det i truget, indtil kamelerne var færdige med at drikke.
21. Imens stod tjeneren og betragtede hende i tavshed—spændt på, om Gud havde ladet hans rejse lykkes.
22. Da kamelerne endelig havde slukket deres tørst, gav tjeneren pigen en guldnæsering og satte to tunge guldarmbånd på hendes arme.
23. “Sig mig, hvem du er datter af,” sagde han, “og om der er plads i din fars hus, så jeg og mine folk kan få husly der i nat.”
24. Hun svarede: “Jeg er datter af Betuel, som er Milkas og Nakors søn.
25. Vi har masser af halm og foder og plads, så I kan overnatte hos os.”
26. Ved disse ord bøjede tjeneren sig og lovpriste Gud.