32. Så fulgte manden med Laban hjem. Bagagen blev læsset af kamelerne og Laban sørgede for halm og foder til dem. Så bragte han vand til den gamle tjener og hans kameldrivere, så de kunne vaske deres fødder.
33. Derefter blev der serveret mad, men Abrahams tjener sagde: “Jeg vil ikke spise noget, før jeg har fortalt jer om mit ærinde.”“Sig frem!” svarede Laban.
34. “Jeg er Abrahams tjener,” begyndte manden.
35. “Herren har velsignet min herre i rigt mål, så han er blevet en velhavende mand med masser af får, kvæg, sølv og guld, tjenere, kameler og æsler.
36. Min herres kone, Sara, fødte ham en søn i hans alderdom, og den søn har han givet alt, hvad han ejer.
37. Og nu har min herre ladet mig sværge på, at jeg ikke vil lade hans søn gifte sig med en af de lokale kanaʼanæiske piger.