24. “Det sværger jeg på!” svarede Abraham.
25. Men derefter beklagede han sig over, at Abimeleks folk med vold havde tilranet sig en af hans brønde.
26. Dertil svarede Abimelek: “Det havde jeg ingen anelse om! Siden jeg ikke har hørt om det før, ved jeg ikke, hvem der er ansvarlig i den sag. Hvorfor har du ikke sagt det til mig noget før?”
27. Derpå gav Abraham kong Abimelek nogle får og køer som tegn på den pagt, han indgik med ham.
28. Men da Abraham satte yderligere syv lam til side,
29. spurgte Abimelek: “Hvad vil du gøre med dem?”
30. “De syv lam er en særlig gave—og en offentlig bekræftelse på, at brønden tilhører mig,” svarede Abraham.
31. Fra da af kaldte man brønden Beʼersheba, for det var der, de indgik deres pagt.
32. Efter at pagten var indgået, vendte Abimelek og hans hærfører Pikol tilbage til filistrenes land.
33. Men Abraham plantede en tamarisk ved pagtsbrønden, og tilbad Herren, den evige Gud, på det sted.
34. Abraham boede som fremmed i filistrenes land i lang tid.