17. Da bøjede Abraham sig igen for Herren med ansigtet mod jorden, men han lo for sig selv og tænkte: “Kan en hundredårig blive far? Og kan Sara, der er 90, blive mor?”
18. Men til Gud sagde han: “Ja, Herre, må din velsignelse være med Ishmael!”
19. “Nej, det er Sara, der skal føde din søn!” svarede Gud, “og du skal kalde ham Isak. Den samme pagt skal gælde for ham og for hans efterkommere til evig tid.
20. Hvad Ishmael angår, vil jeg gøre, som du siger. Jeg vil også velsigne ham og gøre hans efterkommere til et stort folk. Tolv fyrster skal nedstamme fra ham.
21. Men min pagt gælder ikke for Ishmael, men for Isak—den søn, som Sara skal føde dig næste år ved denne tid.”