1. Mosebog 16:6-11 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

6. “Siden hun er din slavepige, kan du gøre med hende, hvad du vil,” svarede Abram. Fra da af var Saraj så hård imod Hagar, at hun til sidst løb sin vej.

7. Herrens engel fandt hende ved en kilde langs den øde vej til Shur.

8. Englen sagde til hende: “Hagar, Sarajs slavepige, hvor kommer du fra, og hvor er du på vej hen?” “Jeg er løbet væk fra min frue,” svarede hun.

9. “Vend tilbage til din frue og adlyd hende,” fortsatte englen.

10. “Jeg vil give dig flere efterkommere, end man kan tælle.

11. Du skal føde en søn, som du skal give navnet Ishmael. Herren har nemlig hørt din bøn om hjælp.

1. Mosebog 16