4. Men da Hagar blev gravid, viste hun foragt for Saraj.
5. Saraj beklagede sig til Abram: “Hvorfor tillader du Hagar at være nedladende overfor mig? Jeg gav dig min slavepige, for at jeg kunne få en søn, men nu hvor hun er gravid, har hun ingen respekt for mig. Må Herren selv dømme om du eller jeg har ret!”
6. “Siden hun er din slavepige, kan du gøre med hende, hvad du vil,” svarede Abram. Fra da af var Saraj så hård imod Hagar, at hun til sidst løb sin vej.
7. Herrens engel fandt hende ved en kilde langs den øde vej til Shur.
8. Englen sagde til hende: “Hagar, Sarajs slavepige, hvor kommer du fra, og hvor er du på vej hen?” “Jeg er løbet væk fra min frue,” svarede hun.
9. “Vend tilbage til din frue og adlyd hende,” fortsatte englen.