4. Men Herren svarede: “Nej, han skal ikke være din arving. Det skal din egen søn!”
5. Herren førte nu Abram udenfor og sagde: “Kig op mod himlen og prøv at tælle stjernerne. Dine efterkommere skal blive lige så talrige.”
6. Abram troede på, hvad Herren sagde, og derfor blev han accepteret.
7. Herren fortsatte: “Jeg er Herren, som førte dig fra din hjemby Ur for at give dig det land, du nu bor i.”
8. Men Abram indvendte: “Almægtige Herre, hvordan kan jeg være sikker på, at du vil give mig det?”
9. Da sagde Herren: “Bring mig en treårs kvie, en treårs ged, en treårs vædder, en turteldue og en ung due.”