1. Herren havde sagt til Abram: “Forlad dit land, dine slægtninge og din fars hjem, og tag af sted til det land, jeg vil vise dig.
2. Jeg vil velsigne dig og gøre dig til stamfar for et mægtigt folk. Jeg vil gøre dig kendt vidt omkring, og du skal blive til velsignelse for mange.
3. Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og forbande dem, der forbander dig. Og gennem dig vil alle jordens folkeslag blive velsignet.”
4. Abram rejste nu videre til det land, Herren havde talt om, og Lot fulgte med ham. Abram var 75 år, da han forlod Karan.
11-13. Da de nærmede sig grænsen til Egypten, sagde Abram til Saraj: “Du er jo en virkelig smuk kvinde. Når nu egypterne ser dig, vil de sige: ‘Det er hans kone. Lad os slå ham ihjel og tage hende.’ Men hvis du så siger, at du er min søster, vil egypterne spare mit liv og behandle mig godt på grund af dig.”