3-4. Hur var ældste søn af Kaleb og Efrat. Det var hans slægt, der grundlagde Betlehem. Blandt Hurs sønner var Etam, Penuel og Ezer. Etam fik tre sønner: Jizreʼel, Jishma og Jidbash—samt en datter ved navn Hatzlelponi. Penuel grundlagde byen Gedor, og Ezer grundlagde Husha.
26. Mishma fik sønnen Hammuel, som blev far til Zakkur, som igen blev far til Shimi.
27. Shimi fik 16 sønner og seks døtre, men hans brødre havde ikke mange efterkommere. Simeons stamme var langtfra så talrig som Judas stamme.
28-33. Indtil kong Davids tid boede Simeons stamme i følgende byer med tilhørende landsbyer helt op til Baʼal: Beʼersheba, Molada, Hatzar-Shual, Bilha, Etzem, Tolad, Betuel, Horma, Ziklag, Bet-Markabot, Hatzar-Susim, Bet-Biri og Shaʼarajim. Desuden havde de landsbyerne Etam, Ajin, Rimmon, Token og Ashan. Alt dette er optegnet i stammens slægtsbøger.
34-39. Nogle slægter inden for stammen blev meget talrige og havde store flokke af får og geder. For at finde nye græsgange til deres får og geder flyttede følgende slægtsoverhoveder vestpå i retning af Gerar og slog sig ned i den østlige side af sletten: Meshobab; Jamlek; Josha, søn af Amatzja; Joel; Jehu, der var søn af Joshibja, som var søn af Seraja, som var søn af Asiel; Eljoenaj; Jaʼakoba; Jeshohaja; Asaja; Adiel; Jesimiel; Benaja; og Ziza, der var søn af Shifi, som var søn af Allon, søn af Jedaja, søn af Shimri, søn af Shemaja.
40. På sletten ved Gerar fandt de rigeligt med græs, og det var tillige et vidtstrakt, roligt og fredeligt sted.Nogle af Kams efterkommere havde bosat sig der,
41. men på kong Hizkijas af Judas tid invaderede de nævnte slægter af Simeons stamme området og ødelagde kamitternes og meunitternes telte og huse, hvorefter de slog dem ihjel og overtog deres land.
42. 500 mænd fra Simeons stamme drog østpå til Seirs bjerge, anført af Jishis sønner Pelatja, Nearja, Refaja og Uzziel.
43. De udryddede de amalekitter, der var tilbage, og de har beboet det område lige siden.