2. Jeg har derfor gjort, hvad der stod i min magt for at forberede arbejdet. Jeg har samlet alt det guld, sølv, bronze, jern og træ, der skal bruges, foruden alle slags farvede smykkesten og mængder af marmor.
3. For at bevise mit stærke ønske om at se Herrens hus blive bygget giver jeg derudover, hvad jeg personligt ejer af guld og sølv:
8. De, som ejede smykkesten, gav dem til Herrens hus, og de blev opbevaret i templets skatkammer under Jehiels varetægt.
9. Alle glædede sig over at få lov at give, for de gav af hele deres hjerte til Herren, og David var rørt af glæde.
10. David brød ud i lovsang til Herren i hele folkets påhør:“Priset være du, Israels Gud,vores fædres Gud fra evighed til evighed.
11. Storhed og magt, ære og herlighed tilhører dig, Herre,for alt i himlen og på jorden er dit.Du er den almægtige hersker,højt ophøjet over alt og alle.
12. Rigdom og ære kommer fra dig,du regerer over alle mennesker.Du giver storhed og styrke til hvem, du vil.
13. Du er vores Gud, og vi priser dig.Vi lovsynger dit herlige navn.”
14. David fortsatte: “I virkeligheden kan hverken jeg eller mit folk give dig noget som helst, for alt, hvad vi ejer, har vi fået af dig, så vi giver dig kun, hvad der allerede er dit.
15. Vi er kun gæster på besøg i denne verden, ligesom vores forfædre var det. Vores liv på jorden er som en skygge, der passerer forbi.
16. Al den rigdom, som vi nu har skaffet til veje for at bygge dit hus, kom fra dig. Det hele tilhører dig.