23. Da David i sin tid mønstrede hæren, medregnede han ikke mændene fra 20 år og nedefter. Herren havde jo lovet at gøre sit folk talrigt som himlens stjerner.
24. Joab begyndte mønstringen, men fuldførte den ikke, fordi Herrens vrede kom over Israel på grund af mønstringen. Resultatet blev derfor aldrig indført i beretningen om kong Davids bedrifter.
25-31. Det følgende er en liste over de mænd, der administrerede kongens ejendom:Azmavet, søn af Adiel, havde ansvaret for de kongelige skatkamre; Jonatan, søn af Uzzija, administrerede forrådskamrene på landet, i alle byer, landsbyer og fæstninger; Ezri, søn af Kelub, havde opsyn med hoveriarbejderne, som dyrkede de kongelige marker; Shimi fra Rama havde opsyn med vingårdene, mens Zabdi fra Shefam havde ansvar for vinlagrene i vingårdene. Baʼal-Hanan fra Geder havde opsyn med oliven- og morbærfigenlundene på de vestlige bakkeskråninger, mens Joash havde ansvar for olivenolielagrene; Shitraj fra Saron havde ansvaret for kvæget, der græssede på Saronsletten; Shafat, søn af Adlaj, havde ansvaret for kvæget, der græssede i dalene; ishmaelitten Obil havde opsyn med kamelerne, Jehdeja fra Meronot med æslerne, og hagritten Jaziz med fårene og gederne.
32. En farbror til kong David ved navn Jonatan var en vis og skriftlærd rådgiver. Jehiel, søn af Hakmoni, var ansvarlig for kongesønnernes opdragelse.
33. Kongens officielle rådgiver hed Ahitofel, og hans personlige vejleder var arkitten Hushaj.
34. Efter Ahitofel blev Jojada, søn af Benaja, og Ebjatar kongelige rådgivere. Joab var øverstbefalende for den israelitiske hær.