1. Krønikebog 23:3-7 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

3. Ved den lejlighed optalte man alle mænd over 30 år af Levis stamme, og det blev til 38.000.

4. “24.000 af disse mænd skal udføre det normale arbejde ved templet,” beordrede David. “6000 skal forestå det administrative arbejde og fungere som dommere,

5. 4000 skal bevogte tempelområdet, og 4000 skal lovprise Herren med de musikinstrumenter, jeg har ladet fremstille.”

6. David inddelte dem i grupper ud fra deres slægtskab med Levis tre sønner, Gershon, Kehat og Merari.

7. Gershon-slægten blev opdelt i to afdelinger, som havde navn efter to af Gershons efterkommere, Ladan og Shimi.

1. Krønikebog 23