1. Krønikebog 21:7-12 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

7. Gud var også vred over optællingen. Derfor ville han straffe Israel.

8. Da sagde David til Gud: “Jeg har begået en stor synd! Det var tåbeligt af mig at gøre sådan noget. Tilgiv mig!”

9. Så sagde Herren til profeten Gad, som var i Davids tjeneste:

10. “Gå hen og sig til David: Jeg, Herren, giver dig tre muligheder for straf, og du må selv vælge, hvilken en af dem det skal være.”

11. Gad gik derefter hen til David og forelagde ham de tre muligheder:

12. “Vælger du tre år med hungersnød? Eller tre måneder på flugt for dine fjender? Eller tre dage, hvor Herrens engel sender pest over hele Israels land? Sig mig, hvad jeg skal svare Herren, som har sendt mig!”

1. Krønikebog 21