15. Da dødsenglen skulle til at ramme Jerusalem, blev Herren bedrøvet over den store ulykke, der var ved at ske. “Stop!” sagde han til englen. “Nu kan det være nok!” Englen stod da ved jebusitten Ornans tærskeplads.
16. Da David så Herrens engel stå stille i luften med sit sværd rettet mod Jerusalem, kastede han og hans ledere sig på knæ med ansigtet mod jorden. De var alle klædt i sæk og aske.
17. “Det er mig, der har syndet ved at mønstre min hær,” sagde han. “Alle disse mennesker er som uskyldige får. Herre, min Gud, lad dog straffen ramme mig og min familie. Du må ikke tilintetgøre dit folk.”
18. Derpå sagde Herrens engel til Gad: “Sig til David, at han skal bygge et alter for Herren på jebusitten Ornans tærskeplads.”
19-20. David var lydig mod Herrens befaling og opsøgte Ornan, der var i færd med at tærske hvede. Da Ornan vendte sig om, fik han øje på englen, og hans fire sønner løb i skjul, mens han selv fortsatte med at tærske.
21. Kort efter opdagede Ornan kongen, der nærmede sig. Straks forlod han tærskepladsen, løb kong David i møde og kastede sig på knæ med ansigtet mod jorden foran ham.
22. David sagde til Ornan: “Lad mig købe tærskepladsen af dig til dens fulde pris, så jeg kan bygge Herren et alter og få pesten til at standse.”
23. “Tag den bare, min herre og konge, og gør med den, hvad du vil,” svarede Ornan. “Her, jeg giver dig mine okser til brændofferet, tærskeslæderne til offerbrænde og brug min hvede til afgrødeofferet. Jeg giver dig det hele!”
24. “Nej,” svarede kong David, “jeg vil betale dig den fulde pris. Jeg kan ikke tage, hvad der tilhører en anden, og ofre det til Herren. Jeg vil ikke bringe ofre, der ikke har kostet mig noget!”
25. Så betalte David Ornan 600 guldstykker for hele området,
26. hvorefter han byggede et alter for Herren og ofrede brændofre og takofre. Han bad Herren om nåde, og Herren svarede ved at sende ild fra himlen, som fortærede ofrene på alteret.
27. Herren befalede derefter englen at stikke sværdet i skeden.
28. David fortsatte nu med at ofre til Herren på jebusitten Ornans tærskeplads, fordi Herren dér havde svaret på hans bøn.
29. Herrens telt og brændofferalteret, som Moses havde lavet i ørkenen, stod stadig på højen ved Gibeon.
30. Men David turde ikke tage derhen for at søge Herren, for han var bange for Herrens engels sværd.