15. Da dødsenglen skulle til at ramme Jerusalem, blev Herren bedrøvet over den store ulykke, der var ved at ske. “Stop!” sagde han til englen. “Nu kan det være nok!” Englen stod da ved jebusitten Ornans tærskeplads.
16. Da David så Herrens engel stå stille i luften med sit sværd rettet mod Jerusalem, kastede han og hans ledere sig på knæ med ansigtet mod jorden. De var alle klædt i sæk og aske.
17. “Det er mig, der har syndet ved at mønstre min hær,” sagde han. “Alle disse mennesker er som uskyldige får. Herre, min Gud, lad dog straffen ramme mig og min familie. Du må ikke tilintetgøre dit folk.”