5. Da David fik at vide, at hans sendebud var blevet så groft ydmyget, sendte han nogle af sine embedsmænd ud for at møde dem og give dem besked på at blive i Jeriko, indtil deres skæg var vokset ud igen.
8. Da David fik det at vide, sendte han straks Joab og Israels bedste styrker af sted imod dem.
9. Ammonitterne tog opstilling foran byporten, mens de allierede aramæiske konger tog opstilling på den åbne slette.
12. “Hvis jeg får brug for hjælp mod aramæerne, må du komme med det samme!” beordrede Joab. “Og hvis det viser sig, at du får besvær med ammonitterne, kommer jeg dig til hjælp.
13. Vær nu ved godt mod! Vi må være tapre, hvis vi skal gøre os håb om at redde vores folk og vores Guds byer. Herrens vilje ske!”
14. Så gik Joab og hans krigere til angreb, og aramæerne flygtede.
15. Da ammonitterne så det, flygtede de også og søgte tilflugt inden for bymuren. Derefter vendte Joab tilbage til Jerusalem med sin hær.