1. Krønikebog 15:17-25 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

17. Levitternes ledere udpegede følgende musikere som ledere: Heman, Joels søn; Asaf, Berekjas søn; og Etan, Kushajas søn fra Meraris slægt.

18. Følgende mænd blev udpeget som deres medhjælpere: Zekarja, Jaʼaziel, Shemiramot, Jehiel, Unni, Eliab, Benaja, Maʼaseja, Mattitja, Elifelehu, Mikneja og tempelvagterne Obed-Edom og Jeiel.

19. Heman, Asaf og Etan fik til opgave at slå på bronzebækkenerne.

20. Zekarja, Aziel, Shemiramot, Jehiel, Unni, Eliab, Maʼaseja og Benaja skulle spille på harpe,

21. og Mattitja, Elifelehu, Mikneja, Obed-Edom, Jeiel og Azazja skulle spille på lyre.

22. Kenanja blev udpeget som instruktør for musikerne, for det var han særlig uddannet til.

23-24. Berekja, Elkana, Obed-Edom og Jehija skulle holde vagt omkring arken, og præsterne Shebanja, Joshafat, Netanel, Amasaj, Zekarja, Benaja og Eliezer skulle blæse i trompet foran Guds Ark.

25. Under stor jubel gik David nu i spidsen for Israels ledere og officerer til Obed-Edoms hus for at føre Herrens Pagts Ark til Jerusalem.

1. Krønikebog 15