11. Derefter rykkede David ud og besejrede dem. “Det var Gud, der gjorde det!” erklærede han. “Gud brød gennem fjendens slagrækker som en flodbølge!” Derfor kaldte han stedet for Baʼal-Peratzim.
12. De flygtende filistre havde efterladt deres afgudsbilleder på slagmarken, og David gav ordre til, at de skulle brændes.
13. Men filistrene kom tilbage og invaderede endnu engang dalen.
14. David rådførte sig igen med Gud, og svaret lød: “Undgå et frontalt angreb! Gå bag om fjenden og slå til ved baka-træerne.
15. Så snart du hører lyden af taktfaste skridt i toppen af træerne, skal du gå til angreb, for det betyder, at Gud selv er gået i forvejen for at tilintetgøre fjendens hær.”