1. Krønikebog 12:29-38 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

29. samt en ung dygtig kriger, Zadok, med 22 ledende medlemmer af sin slægt;

30. fra Benjamins stamme, som Saul tilhørte: 3000 mænd—hovedparten af denne stamme var stadig loyale over for Saul;

31. fra Efraims stamme: 20.800 tapre krigere, der var fremtrædende mænd i deres respektive slægter;

32. fra Manasses halve stamme blev 18.000 mænd sendt af sted for at hjælpe David til at vinde kongemagten;

33. fra Issakars stamme: 200 ledere og deres slægtninge, som alle forstod at tolke tidens tegn og forstod, hvad der var bedst for Israels fremtid;

34. fra Zebulons stamme: 50.000 dygtige, fuldt bevæbnede krigere, der var 100 procent loyale mod David;

35. fra Naftalis stamme: 1000 officerer og 37.000 krigere udrustet med skjolde og spyd;

36. fra Dans stamme: 28.600 mænd rede til kamp;

37. fra Ashers stamme: 40.000 veltrænede og kamplystne krigere;

38. fra den anden side af Jordanfloden hvor Ruben, Gad og Manasses anden halve stamme hørte hjemme: 120.000 fuldt rustede krigere.

1. Krønikebog 12