1. Krønikebog 11:13-17 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

13. Han kæmpede sammen med David i slaget mod filistrene ved Pas-Dammim. Kampen foregik midt i en bygmark, og den israelitiske hær flygtede.

14. Men Elazar og hans mænd holdt stand og huggede filistrene ned. Den dag gav Herren israelitterne en stor sejr.

15. Foruden de tre store helte var der en større gruppe tapre krigere, som blev kaldt ‘De Tredive’. Engang da David opholdt sig ved Adullams klippehule, og filistrenes hær havde slået lejr i Refaimdalen, drog tre af ‘De Tredive’ tapre krigere ned til David.

16. Han opholdt sig som sagt i klippeborgen, mens en af filistrenes garnisoner havde besat Betlehem, som lå i nærheden.

17. David var tørstig og sagde henkastet: “Det kunne være skønt med et krus vand fra brønden ved byporten hjemme i Betlehem!”

1. Krønikebog 11