1. Korinterne 15:1-5 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Kære venner, jeg vil minde jer om det budskab om Jesus, som jeg forkyndte for jer, som I tog imod, og som nu er grundlaget for jeres tro.

2. Det er på grund af det budskab, I får lov at gå ind til det evige liv, hvis I da holder fast ved det ord, jeg forkyndte for jer—ellers var det forgæves, at I kom til tro.

3. Kernen i det budskab, jeg gav jer, sådan som jeg selv hørte det og tog imod det, er, at Kristus døde for vores synder i overensstemmelse med, hvad der står i Skrifterne,

4. at han blev begravet, og at han på den tredje dag blev oprejst fra de døde, som der står i Skrifterne.

5. Efter at være genopstået blev han set af Peter og senere af de Tolv samtidigt.

1. Korinterne 15