1. Korinterne 14:31-37 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

31. I kan alle sammen komme til at profetere, den ene efter den anden, så alle kan lære noget og blive opmuntret og hjulpet.

32. De, der får et profetisk budskab fra Gud, bestemmer jo selv, hvornår og hvordan de vil bringe det.

33. Gud ønsker ikke forvirring, men fred.Som det er skik i alle de andre kristne menigheder,

34. skal kvinderne tie stille ved jeres samlinger, for det er dem ikke tilladt at tage ordet. De skal derimod underordne sig, som også Skriften siger.

35. Hvis der er noget, de gerne vil lære mere om, kan de spørge deres mænd derhjemme. Det er ikke passende for en kvinde at tage ordet, når hele menigheden er samlet.

36. Tror I måske, at Guds ord er udsprunget fra jer, eller at det kun er nået frem til jer?

37. Hvis nogen anser sig selv for at være en profet eller have åndelig indsigt, så må de også kunne forstå, at det, jeg skriver til jer, er en befaling fra Herren.

1. Korinterne 14