18. Tænk på det gamle Guds folk, Israel! Alle de israelitter, der tog del i offermåltidet, blev knyttet til Gud ved det, der skete på alteret.
19. Hvad vil jeg sige med det her? Siger jeg, at afguderne virkelig eksisterer, eller at afgudsofringerne er sande ofringer?
20. Slet ikke! Men det, de ofrer, bliver ofret til onde ånder, og jeg ønsker ikke, at nogen af jer ved at spise disse ofre skal blive knyttet til onde ånder.
21. I kan ikke på én gang være ét med Herren og ét med de onde ånder. I kan ikke på én gang deltage i Herrens nadver og i en ofringsfest til onde ånder.
22. Tør I provokere Herren og vække hans vrede, som Israels folk gjorde? Har vi større magt, end han har?
23. “Alt er tilladt”, siger nogle af jer. Men ikke alt er gavnligt. Det kan godt være, at alt er tilladt, men det er ikke alt, som er til gavn for andre mennesker.