1. Korinterne 1:7-12 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

7. og det i så høj grad, at I ikke mangler nogen af de åndelige gaver, mens I med forventning ser frem til, at Jesus Kristus, vores Herre, kommer tilbage.

8. Han vil også styrke jer og fortsætte sin gerning i jer til det sidste, så der ikke bliver noget at anklage jer for på den dag, da Jesus Kristus afsiger sin dom.

9. Ja, det vil Gud gøre, fordi han er trofast, og fordi det er ham selv, der har kaldet jer ind i fællesskabet med hans Søn, Jesus Kristus, som er vores Herre.

10. Med den autoritet, som vores Herre, Jesus Kristus, har givet mig, formaner jeg jer, mine venner, til alle at stå sammen. Der må ikke være splittelser iblandt jer, men I skal arbejde frem mod at have samme sindelag og samme overbevisning.

11. Efter hvad jeg hører fra Kloes folk, er der nemlig stridigheder iblandt jer.

12. Jeg tænker på, at nogle af jer siger: “Vi hører til Paulus”, og andre: “Vi hører til Apollos”, og andre igen: “Vi hører til Peter”, mens nogle siger: “Vi hører til Kristus”.

1. Korinterne 1