1. Salomon var nu færdig med at bygge Herrens hus og sit eget palads. Han havde fuldført alt, hvad han havde sat sig for at gøre.
2-3. Da viste Herren sig for ham igen, ligesom han tidligere havde gjort i Gibeon.“Jeg har hørt den bøn, du bad for mit ansigt,” sagde Herren til ham. “Jeg har helliget det hus, du har bygget, for at jeg kunne have et sted at være. Jeg vil altid våge over det og have det i mine tanker.
4. Og hvad dig angår, hvis du vil adlyde mig med et ærligt og oprigtigt hjerte, som din far gjorde, hvis du vil gøre alt, hvad jeg beder dig om, og overholde mine love og påbud,
5. så vil jeg lade din slægt beholde tronen til evig tid, sådan som jeg lovede din far, da jeg sagde: ‘Der vil i al fremtid være en af dine efterkommere på Israels trone.’
6. Men hvis du vender dig bort fra mig, eller dine efterkommere gør det, og hvis I ikke adlyder de befalinger, jeg har givet jer, men begynder at tilbede andre guder,
11-12. Da de var færdige, forærede han kong Hiram af Tyrus 20 byer i Galilæa-området som betaling for alt det cedertræ, cyprestræ og guld, han havde leveret. Men da Hiram kom for at se på byerne, var han langtfra tilfreds med dem.
17-18. Men nu var Salomon i færd med at genopbygge Gezer—og i øvrigt også byerne Nedre Bet-Horon, Baʼalat og ørkenbyen Tamar.
20-21. Salomon udskrev sine tvangsarbejdere fra de folk, Israel havde besejret—amoritterne, hittitterne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne. Det var nemlig aldrig lykkedes Israels folk at udrydde disse folkeslag helt—selv længe efter deres erobring af landet—ja, endnu den dag i dag findes der slaver, som nedstammer fra disse folk.