47. og hvis de så kommer til fornuft i det land, hvor de er i fangenskab, og råber til dig: ‘Vi har handlet ondt og været ulydige mod Gud! Vi har syndet!’
48-49. da hør deres bøn i din bolig i Himlen og hjælp dem, når de ærligt vender sig til dig og beder om hjælp, vendt mod det land, du gav deres forfædre, mod den by, du har udvalgt, og det hus, jeg har bygget til din ære.
50. Tilgiv dit folk al deres ondskab og ulydighed mod dig, og lad deres fjender vise barmhjertighed mod dem,
51. for de er jo dit ejendomsfolk, som du rev ud af smelteovnen i Egypten.
52. Må dine øjne og ører altid være åbne, så du hører min og folkets bøn, hver gang vi råber til dig.