46. Hvis de synder imod dig—og hvem kan sige sig fri for den mulighed—og du i din vrede tillader fjenden at føre dem som fanger til et fremmed land, det være sig nært eller fjernt,
47. og hvis de så kommer til fornuft i det land, hvor de er i fangenskab, og råber til dig: ‘Vi har handlet ondt og været ulydige mod Gud! Vi har syndet!’
48-49. da hør deres bøn i din bolig i Himlen og hjælp dem, når de ærligt vender sig til dig og beder om hjælp, vendt mod det land, du gav deres forfædre, mod den by, du har udvalgt, og det hus, jeg har bygget til din ære.
50. Tilgiv dit folk al deres ondskab og ulydighed mod dig, og lad deres fjender vise barmhjertighed mod dem,
51. for de er jo dit ejendomsfolk, som du rev ud af smelteovnen i Egypten.
52. Må dine øjne og ører altid være åbne, så du hører min og folkets bøn, hver gang vi råber til dig.
53. For da du førte vores forfædre ud af Egyptens land, betroede du din tjener Moses, at du havde udvalgt Israel blandt verdens folkeslag til at være din særlige ejendom.”
54-55. Salomon var knælet ned foran Herrens alter, mens han bad med løftede hænder.Da han var færdig, rejste han sig og bad for hele Israels forsamling: