20. Gør mig nu den tjeneste at hjælpe mig med det projekt: Send skovarbejdere til Libanons bjerge, så de kan hugge cedertræ til mig. Jeg vil så sende folk af sted, som kan hjælpe dem. Men der er ingen, der kan hugge tømmer så godt som jer sidoniere. Jeg vil naturligvis betale dine folk, hvad du forlanger.”
21. Hiram blev så begejstret for Salomons brev, at han udbrød: “Lovet være den Gud, der har givet David sådan en vis søn til at herske over Israels mægtige folk!”
22. Derpå sendte han svar tilbage til Salomon: “Jeg har modtaget dit brev og vil gøre, hvad du bad mig om. Vi kan levere både cedertræ og cypres.
23. Mine folk skal nok sørge for transporten af tømmeret fra Libanons bjerge ud til Middelhavet, hvor de vil binde tømmeret sammen til flåder og fragte det langs kysten til det sted, du ønsker. Der vil flåderne så blive skilt ad igen, og du kan fragte tømmeret videre. Hvad betaling for tømmeret angår, bedes du sende mig fødevarer til mit hof.”
24. På den måde fik Salomon fat i alt det ceder- og cyprestræ, han havde brug for,
25. og som betaling sendte han årligt 20.000 sække hvede og 200 ankre olivenolie til kong Hirams hof.
26. Herren gav Salomon stor visdom, som han havde lovet, og Hiram og Salomon indgik en formel fredsaftale.
27. Salomon udskrev 30.000 mænd fra hele Israel til træfældningsarbejdet
28. og sendte dem holdvis til Libanon—10.000 ad gangen—således at hvert hold arbejdede en måned i Libanon og havde to måneders orlov hjemme. Adoniram havde overopsyn med arbejdslejren.
29. Desuden udskrev Salomon 80.000 mænd til at hugge stenblokke i de nærliggende bjerge, 70.000 mænd til at transportere stenene,
30. og 3600 arbejdsformænd.
31. Stenhuggerne brød store klippeblokke løs til templets fundament. Det var et yderst kostbart projekt.
32. Salomons og Hirams folk fik hjælp af eksperter fra Gebal til den videre forarbejdning af både stenblokke og tømmer.