34. Men en af bueskytterne skød en tilfældig pil af sted, og pilen borede sig ind mellem remmene i kong Ahabs brynje.“Lad os komme væk fra fronten!” stønnede Ahab til sin vognstyrer. “Jeg er alvorligt såret.”
35. Kampen trak i langdrag, og blev mere og mere intens. Kong Ahab holdt øje med kampen på afstand, men kunne dårligt holde sig oprejst i vognen. Blodet flød fra hans sår og ned i vognens bund, og hen under aften døde han.
36-37. Ved solnedgang gik det som en løbeild gennem kolonnerne: “Det er forbi—kongen er død! Lad os vende hjem!”Ahabs lig blev ført til Samaria, hvor begravelsen foregik.
38. Da man vaskede hans vogn ren ved Samarias dam, løb blodet ud i vandet, som hundene drak af, og de prostituerede vaskede sig med. Således gik det ord i opfyldelse, som Herren havde talt.
39. Alt, hvad Ahab ellers foretog sig, for eksempel at han byggede sig et palads udsmykket med elfenben og befæstede en række byer, er nedskrevet i Israels kongers krønikebog.
40. Da Ahab var død, blev hans søn Ahazja konge i Israel.
41. Joshafat, søn af Asa, blev konge over Judas land i kong Ahabs fjerde regeringsår.
42. Han var 35 år, da han kom til magten, og han regerede i Jerusalem i 25 år. Hans mor hed Azuba og var datter af Shilhi.