3. Men Nabot svarede: “Gud forbyde, at jeg skulle sælge min slægtsgård!”
4. Så måtte Ahab gå hjem til paladset med uforrettet sag. Han var godt sur over Nabots afslag, og han ville ikke spise, men lagde sig i sin seng og vendte ansigtet ind mod væggen.
5. “Hvad i alverden er der i vejen med dig?” spurgte hans kone, Jezabel. “Hvorfor har du mistet appetitten? Hvad er du så vred over?”
6. “Jeg snakkede med Nabot om, at jeg ville købe hans vingård eller bytte den med en anden,” forklarede Ahab. “Men han ville ikke af med den!”
7. “Ahab!” udbrød Jezabel. “Er det dig, der er konge i Israel, eller hvad? Hvis du ikke kan få fat i en sølle vingård, så skal jeg nok sørge for at få den til dig! Spis nu og hold op med at være sur.”
8. Derpå skrev Jezabel et brev i Ahabs navn, forseglede det med det kongelige segl og sendte det til de ledende mænd i byen.
9. I brevet stod der: “Udråb en fastedag og sørg for at anbringe Nabot på en fremtrædende plads i forsamlingen.
10. Sørg for at få to slyngler til at sidde over for ham og få dem til at anklage Nabot for at have forbandet Gud og kongen. Før ham derefter bort og sten ham til døde.”
11. Byens ledere fulgte Jezabels instrukser.
12. De sammenkaldte til et møde og anbragte Nabot på en fremtrædende plads.
13. Så kom de to slyngler, og efter at have sat sig over for Nabot fremførte de deres anklager, som gik ud på, at han skulle have forbandet Gud og kongen. Derefter førte man ham uden for byen, stenede ham til døde
14. og underrettede straks Jezabel om hans død.
15. Så snart Jezabel hørte, at Nabot var død, gik hun til kong Ahab og sagde: “Nu kan du godt stå op. Nabot er nemlig død, så du kan roligt gå ned og overtage den vingård, han ikke ville sælge til dig!”
16. Så gik Ahab ned til vingården for at overtage den.
17. Men Herren sagde til Elias:
18. “Opsøg kong Ahab! Du vil finde ham i færd med at overtage Nabots vingård.
19. Giv ham så følgende budskab fra mig: Er det ikke nok, at du har myrdet Nabot? Vil du gøre ondt værre ved at stjæle hans ejendom? Som straf for din synd skal hundene slikke dit blod uden for byen, ligesom de slikkede Nabots!”