1. En mand, som hed Nabot, havde en vingård i Jizreʼel i nærheden af et af kong Ahabs paladser.
2. En dag sagde kongen til ham: “Jeg vil have, at du sælger mig din vingård! Jeg har planer om at bruge den til køkkenhave, for den ligger jo lige ved mit palads. Jeg kan give dig en bedre vingård i bytte eller betale for den kontant, hvis du ønsker det.”
3. Men Nabot svarede: “Gud forbyde, at jeg skulle sælge min slægtsgård!”
4. Så måtte Ahab gå hjem til paladset med uforrettet sag. Han var godt sur over Nabots afslag, og han ville ikke spise, men lagde sig i sin seng og vendte ansigtet ind mod væggen.
5. “Hvad i alverden er der i vejen med dig?” spurgte hans kone, Jezabel. “Hvorfor har du mistet appetitten? Hvad er du så vred over?”
6. “Jeg snakkede med Nabot om, at jeg ville købe hans vingård eller bytte den med en anden,” forklarede Ahab. “Men han ville ikke af med den!”
7. “Ahab!” udbrød Jezabel. “Er det dig, der er konge i Israel, eller hvad? Hvis du ikke kan få fat i en sølle vingård, så skal jeg nok sørge for at få den til dig! Spis nu og hold op med at være sur.”
8. Derpå skrev Jezabel et brev i Ahabs navn, forseglede det med det kongelige segl og sendte det til de ledende mænd i byen.
9. I brevet stod der: “Udråb en fastedag og sørg for at anbringe Nabot på en fremtrædende plads i forsamlingen.
10. Sørg for at få to slyngler til at sidde over for ham og få dem til at anklage Nabot for at have forbandet Gud og kongen. Før ham derefter bort og sten ham til døde.”
11. Byens ledere fulgte Jezabels instrukser.
12. De sammenkaldte til et møde og anbragte Nabot på en fremtrædende plads.