7. Da tilkaldte Ahab landets ledende mænd. “Den mand er ondskabsfuld!” sagde han. “Jeg gik med til at give ham mine koner og børn og mit sølv og guld—men nu vil han have alle vores ejendele!”
8. “Du skal ikke give efter!” svarede både lederne og folket.
9. Derfor sendte Ahab følgende besked med tilbage til kong Ben-Hadad: “Jeg accepterer dit første krav, men ikke mere!”
10. Ben-Hadad blev vred og sendte nu følgende budskab til Ahab: “Måtte guderne behandle mig på det grusomste, hvis jeg ikke knuser Samaria, så der kun er støv tilbage!”
11. Men Ahab gav svar på tiltale. “Sig til ham,” snerrede han, “at rigtige krigere venter med at prale af sejren, til de har vundet slaget!”
12. Dette svar nåede kong Ben-Hadad, mens han sad i sit telt og drak sammen med sine allierede. “Gør klar til angreb!” beordrede han sine officerer, og de gjorde sig klar til at storme byen.
13. Imidlertid var der kommet en profet til kong Ahab med et budskab fra Herren: “Se godt på disse mægtige fjendehære! I dag skal du få at se, at jeg er Herren, for jeg vil give dig sejr over dem!”
14. “Hvordan vil Herren gøre det?” spurgte Ahab.Profeten svarede: “Herren siger: ‘Ved hjælp af distriktsguvernørernes elitetropper.’ ”“Jamen, skal vi angribe først?” spurgte Ahab.“Ja,” svarede profeten.
15. Så mønstrede Ahab distriktsguvernørernes elitetropper—232 i alt. Dertil kom resten af Israels hær på 7000 mand.
18. Han lod sig ikke forstyrre, men svarede: “Fang dem levende, hvad enten de kommer for at overgive sig eller for at slås.”
21. men hovedparten af stridsvognene og hestene blev taget som krigsbytte af Israels hær, så den aramæiske hær led et stort nederlag.
22. Profeten vendte snart efter tilbage til Ahab med følgende råd: “Du må hellere ruste dig til en hård kamp, for den aramæiske konge vil komme tilbage næste år med fornyet styrke.”