1. Kongebog 20:19-20-26 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

2-3. Så sendte han bud ind i byen til kong Ahab af Israel og lod sige: “Jeg vil have dit sølv og guld. Jeg vil også have dine smukkeste koner og dine stærkeste sønner.”

4. “Jeg accepterer, min herre konge,” svarede Ahab tilbage. “Du kan tage, hvad du vil, af det, som er mit.”

5. Efter det svar sendte Ben-Hadad budbringerne til Ahab med en ny besked: “Godt nok sagde jeg, at jeg ville have dit sølv og guld, dine koner og dine børn.

6. Men i morgen ved denne tid vil jeg sende mine folk til dit palads og dine hoffolks huse for at hente alt af værdi!”

7. Da tilkaldte Ahab landets ledende mænd. “Den mand er ondskabsfuld!” sagde han. “Jeg gik med til at give ham mine koner og børn og mit sølv og guld—men nu vil han have alle vores ejendele!”

8. “Du skal ikke give efter!” svarede både lederne og folket.

9. Derfor sendte Ahab følgende besked med tilbage til kong Ben-Hadad: “Jeg accepterer dit første krav, men ikke mere!”

19-20. Så snart elitetropperne og den øvrige hær kom i kamp med Ben-Hadads folk, slog elitetropperne alle deres modstandere ihjel. Da flygtede den aramæiske hær i panik, og israelitterne forfulgte dem. Kong Ben-Hadad undslap til hest sammen med de øvrige ryttere,

21. men hovedparten af stridsvognene og hestene blev taget som krigsbytte af Israels hær, så den aramæiske hær led et stort nederlag.

22. Profeten vendte snart efter tilbage til Ahab med følgende råd: “Du må hellere ruste dig til en hård kamp, for den aramæiske konge vil komme tilbage næste år med fornyet styrke.”

23. Efter nederlaget sagde Ben-Hadads officerer til ham: “Israels gud er en bjerggud. Det er derfor israelitterne vandt slaget på Samarias bjerg, men hvis vi kan lokke dem ned på sletten, kan vi sagtens slå dem.

24. Hør her, hvad vi foreslår: Du skal afsætte alle småkongerne og indsætte guvernører i stedet.

25. Så skal du samle en ny hær, lige så stor som den, du mistede, og med lige så mange heste og vogne og mænd som før. Når vi så kæmper på sletten, er vi de stærkeste.”Kongen fulgte deres råd.

26. Næste forår mønstrede han hele den aramæiske hær og marcherede mod Israel, men denne gang planlagde han at møde dem ved byen Afek.

1. Kongebog 20