1. På den tid mobiliserede kong Ben-Hadad af Aram sin hær, og sammen med 32 af sine allierede fyrster og deres utallige heste og stridsvogne belejrede han Samaria, Israels hovedstad.
2-3. Så sendte han bud ind i byen til kong Ahab af Israel og lod sige: “Jeg vil have dit sølv og guld. Jeg vil også have dine smukkeste koner og dine stærkeste sønner.”
4. “Jeg accepterer, min herre konge,” svarede Ahab tilbage. “Du kan tage, hvad du vil, af det, som er mit.”
5. Efter det svar sendte Ben-Hadad budbringerne til Ahab med en ny besked: “Godt nok sagde jeg, at jeg ville have dit sølv og guld, dine koner og dine børn.
6. Men i morgen ved denne tid vil jeg sende mine folk til dit palads og dine hoffolks huse for at hente alt af værdi!”
7. Da tilkaldte Ahab landets ledende mænd. “Den mand er ondskabsfuld!” sagde han. “Jeg gik med til at give ham mine koner og børn og mit sølv og guld—men nu vil han have alle vores ejendele!”
8. “Du skal ikke give efter!” svarede både lederne og folket.
9. Derfor sendte Ahab følgende besked med tilbage til kong Ben-Hadad: “Jeg accepterer dit første krav, men ikke mere!”
16-17. Ved middagstid, mens kong Ben-Hadad og de 32 allierede fyrster stadig sad og drak i deres telte, marcherede Ahabs elitetropper ud af byen, fulgt af Israels krigere. Ben-Hadad fik meldingen fra sine udkigsposter: “Der er nogle folk på vej herhen fra byen.”
19-20. Så snart elitetropperne og den øvrige hær kom i kamp med Ben-Hadads folk, slog elitetropperne alle deres modstandere ihjel. Da flygtede den aramæiske hær i panik, og israelitterne forfulgte dem. Kong Ben-Hadad undslap til hest sammen med de øvrige ryttere,