21. “Så lad din bror Adonija få lov at gifte sig med Abishag,” svarede hun.
22. “Er du vanvittig?” udbrød Salomon. “Hvorfor tror du, han beder om Abishag? Han kunne lige så godt bede om kongeværdigheden med det samme! Han er jo min ældste bror, og han har tilmed Ebjatar og Joab på sin side.”
23-24. Da svor kong Salomon: “Måtte Herren straffe mig om ikke den listige anmodning kommer til at koste Adonija livet! Jeg sværger ved den levende Gud, han, der indsatte mig som konge efter min far og som lovede mig, at min slægt skulle være konger efter mig, at Adonija skal dø allerede i dag!”
25. Salomon befalede Benaja, at han straks skulle hugge Adonija ned med sit sværd.
26. Kongen sagde derefter til Ebjatar: “Tag hjem til din gård i Anatot. Jeg burde egentlig også lade dig henrette, men lad os nu se tiden an, for trods alt bar du Herren, den Almægtiges, Ark, dengang min far var konge, og du udholdt din del af de strabadser, min far måtte igennem.”