30. Til sidst råbte Elias til folket: “Kom herover til mig!” Og mens hele forsamlingen flokkedes om ham, gav han sig til at genopbygge Herrens alter, som var blevet revet ned.
31. Han udvalgte sig 12 sten, der skulle symbolisere de 12 stammer, efterkommerne af Jakobs 12 sønner, ham, som Herren selv havde givet navnet Israel.
32. Med disse sten genopbyggede han alteret. Derefter gravede han en rende rundt om alteret,
33. lagde brændet til rette, parterede ungtyren og lagde kødet oven på alterbrændet.
34. “Fyld fire krukker med vand,” sagde han så, “og øs vandet over brændofferet og brændet!”Da det var gjort, sagde han: “Én gang til!” Så gjorde de det igen. “Og så en sidste gang!” sagde han. Så hældte de vand over for tredje gang
35. med det resultat, at vandet drev ned ad alteret og fyldte renden rundt om.
36. På det tidspunkt hvor man bringer aftenofferet, gik Elias frem til alteret og bad: “Herre, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, lad det i dag blive klart for enhver, at du er Israels Gud, og at jeg som din tjener har gjort det her på din befaling!
37. Herre, hør min bøn! Svar mig, så dette folk kan forstå, at du er deres Gud, og at du ønsker at føre dem tilbage til dig!”
38. Da faldt Herrens ild fra himlen og fortærede brændofferet, brændet, stenene og jorden rundt om, ja selv vandet i renden slikkede ilden op!
39. Hele folket så det, og de kastede sig ned med ansigtet mod jorden og råbte: “Herren er Gud! Herren er Gud!”
40. “Grib alle baʼalsprofeterne!” beordrede Elias. “Lad ingen undslippe!” Da de var pågrebet, lod Elias dem føre ned til Kishonbækken, hvor han slog dem ihjel.
41. Derefter sagde Elias til Ahab: “Nu kan du godt give dig til at spise og drikke, for jeg hører susen af et mægtigt regnvejr!”
42. Det gjorde Ahab så, mens Elias gik op på toppen af Karmels bjerg og lagde sig på knæ på jorden med ansigtet mellem knæene.