2-5. Så tog Elias af sted for at finde Ahab.Ahab havde en hofchef ved navn Obadja, som var en mand, der virkelig havde ærefrygt for Herren. Engang, da Jezabel havde forsøgt at udrydde alle Herrens profeter, havde Obadja skjult 100 af dem i to huler, 50 i hver, og han havde sørget for mad og drikke til dem.Hungersnøden i Samaria var efterhånden blevet helt ulidelig. Derfor tilkaldte Ahab Obadja og sagde til ham: “Vi bliver nødt til at rejse rundt i landet til alle bække og kildevæld for om muligt at finde græsning til mine heste og muldyr. Ellers bliver vi nødt til at aflive nogle af dem!”
6. Så fordelte de opgaven imellem sig og tog af sted i hver sin retning.
7. Mens Obadja nu vandrede af sted, stod Elias pludselig foran ham. Obadja genkendte ham og kastede sig på knæ med ansigtet mod jorden i ærbødighed.“Er det virkelig dig, Elias, min herre?”
8. “Ja, det er mig,” svarede Elias. “Gå hen til kongen og sig, at jeg vil tale med ham.”
9. “Åh nej, herre,” indvendte Obadja. “Hvad har jeg dog gjort? Vil du have mig slået ihjel?
20. Ahab indkaldte så hele folket og alle sine profeter til at samles på Karmels bjerg.
21. Elias stillede sig op foran hele forsamlingen og råbte: “Hvor længe vil I stå med et ben i hver lejr? Hvis I mener, at Herren er den sande Gud, så bring jeres ofre til ham, men mener I, det er Baʼal, så bring jeres ofre til ham.” Der var dødstille.