3. Og som tegn på, at mit budskab er fra Herren, vil alteret om lidt revne, så asken vælter ud på jorden.”
4. Da kong Jeroboam hørte, hvad profeten råbte imod det nye alter i Betel, pegede han på ham og råbte til vagterne: “Grib ham!” Men øjeblikkelig stivnede hans arm, så han ikke kunne trække den til sig igen,
5. og samtidig revnede alteret, så asken spredtes på jorden—nøjagtig som profeten havde sagt.
6. Forfærdet råbte kongen til profeten: “Gå i forbøn for mig og bed Herren, din Gud, om at gøre min arm normal igen!” Så bad profeten til Herren, og kongens arm blev normal igen.
7. Derpå sagde kongen:“Tag med mig hjem for at få noget at spise. Jeg vil også give dig en gave.”
8. Men profeten svarede: “Om du så gav mig det halve kongerige, ville jeg ikke tage imod det! Og jeg vil hverken spise eller drikke noget på dette sted.
9. Herren har sagt, at jeg hverken må tage imod noget at spise eller drikke og heller ikke rejse tilbage ad den vej, jeg kom.”
21-22. og han råbte til profeten fra Juda: “Herren siger, at fordi du var ulydig og stik imod hans klare befaling lod dig overtale til at spise og drikke her, skal du dø, og dit lig vil ikke blive lagt i dit familiegravsted.”
23. Efter måltidet sadlede den gamle mand sit æsel og lod profeten ride af sted på det.
24. Men han var ikke nået ret langt, før en løve sprang op, rev ham af æslet og bed ham ihjel. Derefter blev både løven og æslet stående og kiggede på ham.
25. Nogle forbipasserende så liget ligge ved vejen, mens løven bare stod og kiggede på det. Da de nåede ind til Betel, hvor den gamle mand boede, fortalte de om den mystiske hændelse.
26. Da den gamle profet hørte om det, udbrød han: “Jamen, det må være den profet, som var ulydig imod Herrens befaling. Det er en straf fra Herren, at han blev revet ihjel af en løve.”
27. Så tilføjede han henvendt til sine sønner: “Gør et æsel klar!” Det gjorde de så,
28. hvorefter han red af sted.Da han lidt senere fandt profetens lig på vejen, stod løven og æslet der stadig og kiggede. Løven havde hverken ædt ham eller angrebet æslet.
29. Da tog den gamle profet liget og lagde det på æslet, hvorefter han vendte tilbage til byen for at sørge over den døde og begrave ham.
30. “Åh, min stakkels ven!” sagde han og lagde den døde i sin egen grav.
31. Derefter sagde han til sine sønner: “Når jeg dør, skal I lægge mig ved siden af ham,