1. Kongebog 1:41-44-45 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

41. I mellemtiden var Adonijas kroningsfest ved at være til ende. Gæsterne var netop ved at bryde op, da de hørte lyden af vædderhornet inde fra byen.“Hvad sker der?” udbrød Joab. “Hvad er der på færde i byen?”

42. I det samme ankom præsten Ebjatars søn, Jonatan.“Velkommen!” sagde Adonija til Jonatan. “En mand som du kommer sikkert med gode nyheder!”

43. “Desværre!” råbte Jonatan. “Kong David har netop udråbt Salomon til konge!

44-45. Han gav ham sit eget private muldyr og sendte ham til Gihon sammen med Zadok, Natan og Benaja, eskorteret af den kongelige livgarde. Der salvede Zadok og Natan ham til konge. De er netop vendt tilbage fra Gihon, og byen er på den anden ende af begejstring. Det er grunden til al den larm.

1. Kongebog 1