1. Tænk, hvor højt Gud Fader elsker os! Vi må kaldes hans børn, og det er vi! De, der tilhører denne verden, forstår os ikke, fordi de ikke forstår, hvem Jesus er.
2. Elskede venner, vi er Guds børn allerede her og nu, og vi kan ikke forestille os, hvor herligt det vil blive i fremtiden engang. Vi ved dog så meget, at når Jesus kommer igen, skal vi blive ligesom ham, for til den tid får vi ham at se, som han er i al sin herlighed.
3. Enhver, der lever i den forventning, må rense sig for at blive ligesom ham, der er renheden selv.
4. Enhver, der lever i synd, lever i oprør mod Gud. Al synd er nemlig oprør mod Gud.
5. I ved, at Jesus blev født ind i denne verden for at tage vores synd på sig, men at han aldrig selv begik nogen synd.
6. Den, der holder fast ved ham, lever ikke i synd. Den, der lever i synd, har ikke virkelig mødt ham og har ikke virkelig forstået, hvem han er.